De fleste drømmer vel om at have en hoverbike stående ude i garagen, og den engelske opfinder Colin Furze nøjes ikke bare med at drømme – han bygger sine drømme i den virkelige verden. Derfor har han selvfølgelig bygget sin egen svævende cykel, og du kan se den i luften i videoen ovenover. Det går godt nok ikke 100% efter planen, for det ville da være langt federe, hvis den kunne flyve lidt højere og længere, men han skal have kredit for at forsøge, for det kan ikke være let at lave sådan en flyver.