Du har måske set, at Caterham er begyndt at lave motorcykler, men hvorfor stoppe der? Ja, det tænkte Caterham også, så derfor har de da også bakset en cykel sammen, der godtnok er akkompagneret af et rent spark i skridtet i form af et absurd prisskilt, men cyklen er til gengæld også kraftigt inspireret af Caterhams Formel 1-racer, så du får ren blær som et aerodynamisk og anderledes stel af kulfiber, kraftig el-motor, enorme dæk med lige så enorme skivebremsere og et display på styret til at holde dig informeret om fart, tilbagelagt distance og batteritid. Sadlen ser måske ikke super behagelig ud, men det er til at leve med, når selve cyklen er udstyret med sådan nogle specs.