Ja goddaw då, men når nu alt fra plæneklippere til biler efterhånden er i stand til at køre helt af sig selv, var det så ikke på tide, at landbrugets arbejdsheste også kunne finde rundt uden dig hængende i selerne? Nu er tiden i hvert fald kommet. Som du kan se i billederne og videoen ovenover, er Case IH Magnum fra CNH Industrial nemlig i stand til at pløje, så og høste uden en mand i førerhuset – den har jo slet ikke noget førerhus – og derfor ordnes al kørsel fra et nemt interface på en tablet eller en computer. Det er ret smart, og så gør det jo heller ikke så meget, at traktoren er udstyret med lidt kulfiber, sorte fælge og LED-lys til at pimpe hele processen. Den vil se fin ud foran den lokale Buddy Holly til Tovlig Torsdag.