Det enkle er oftest det bedste, og hvis du mener det samme om dit hus, vil du elske de simple former på Casa Balint. Her er der skåret helt ind til benet. Huset ligger i Spanien med udsigt over en golfbane ved Valencia, og det er designet af Fran Silvestre Arquitectos, der har brugt ellipser igennem hele hytten, og som du kan se i videoen ovenover, ligner det noget fra fremtiden med al den hvide farve og minimalistiske indretning. Poolen og LED-belysningen i den overdækkede terrasse er heller ikke helt dumme features.