Den er godt nok ikke lavet af Adamantium, men det minder jo alligevel om Wolverines vanvittige skelet og kløer. Og det viser bare, hvor vild videnskaben efterhånden er blevet. I videoen ovenover forklarer forskerne operationen, der gav en 54-årig spansk mand en ny brystkasse takket være 3D-printede dele af titanium på en 3D-printer fra Arcam, der koster hele 8,5 millioner kroner, og det hele foregik på universitetssygehuset i Salamanca. Det er sørgeligt, at det overhovedet er nødvendigt, men canceren hos den 54årige spanier var så udbredt i brystkassen, at lægerne blev nødt til at fjerne en stor portion, og så er det jo fedt, at vi nu har sådan nogle muligheder til rådighed. Takket være 3D-printere.