Sæt lige en spand vand ved siden af bordet, før du åbner flasken med CaJohn’s Trinidad Scorpion Puree. Chilisaucen er nemlig komprimeret ondskab. Det er lykkedes Cajohn´s at kværne den ekstremt stærke Trinidad Scorpion chilipeber og tilføje en latterligt lav mængde eddike, så du får en flydende smagsoplevelse, der scorer 1,4 millioner på Scoville-skalaen. Det er næsten lige så stærkt som peberspray, og det er altså et våben. Men det skal nu alligevel ikke afholde os fra at bruge rigeligt af saucen, når vi fyrer op for grillen i det gode vejr.