Oppe i Norge ligger der en hytte lidt ud over det sædvanlige. Der ligger sikkert mange fede huse, men Cabin Norderhov skiller sig lige lidt ekstra ud fra mængden med sit anderledes design af kurvet birketræ på vægge og loft, mens det samme træ er brugt på gulvene i et sekskantet mønster. Det er nærmest træ-porno, som du kan se i billederne ovenover. Huset ligger udenfor byen Hønefoss, hvor der er sørget for at optimere udsigten over Steinsfjorden, så du rigtigt får forkælet øjnene, og det burde da give rig mulighed for at slappe af og oplade batterierne med sådan nogle omgivelser. Ellers skulle man da være et skarn.