Der er feminine lamper, og så er der maskuline lamper. Buster & Punch Heavy Metal Matte Black falder i den sidste og sejeste kategori. Her er der skåret helt ind til testosteronen, så du kan vælge mellem fatninger af stål, bronze, kobber eller den nye matsorte finish, der sammen med den sorte ledning og ligeledes specielle LED-pære udgør en samlet pakke lige til at hænge op i loftet. Du kan selvfølgelig også krydre lampen med en skærm, men den gør det ganske glimrende i sin helt egen rå og uspolerede fremtoning, og det er lige præcis sådan noget, du kan kigge forgæves efter i IKEA. Prisskiltet er så til gengæld også ubehageligt let at få øje på.