Der er absolut ingenting galt i et par gamle H2O badesandaler, for de har sgu gjort det meget godt i mange år, og i de fleste situationer, vil du alligevel bare bruge dem derhjemme, så udseendet betyder ingenting. Men hvis du vil bevæge dig ud i offentligheden var det måske på tide med en opgradering. Og Buscemis luksusudgave af det klassiske fodtøj, som de simpelthen bare kalder Slides, er lavet af det fineste kalveskindslæder i Italien, og du kan vælge mellem fem forskellige farver for at få det til at spille. Ja, de er åndssvagt dyre, og så er det jo heldigt, at det her er badesandalernes svar på en Rolls-Royce. Eller bare er møglækre – man kan jo ikke tage en Rolls-Royce på fødderne.