Buell stoppede produktionen tilbage i 2009, men cyklerne er stadigvæk vældig populære hos firmaer, der custombygger motorcykler. Et af disse firmaer er Revival Cycles, der har taget en Buell Ulysses fra 2007 og givet den en større ombygning. De startede med at splitte motorcyklen ad i atomer, og alle dele, der ikke umiddelbart havde en funktion, røg over højre skulder. Nødvendige dele blev udskiftet med lettere, hjemmelavede dele for at spare vægt. Alene et mere moderne batteri sparede næsten fire kilo. Stort set alt er ombygget i en eller anden form, og resultet er en minimalistisk og let maskine, du bare har lyst til at ride hele dagen lang. Og føre dig frem med det grummeste på landevejen, selvfølgelig.