Rust er normalt ikke lige det største kvalitetstegn, men det er det med Buchanan Architecture Casa Linder. Som du kan se i billederne ovenover, er rust-boligen i Texas i USA inspireret af de skure, der står ude på prærien, og selve huset er lavet hovedsageligt af genbrugte materialer, så du får gammelt tømmer og det meget karakteristiske ydre af patineret stål. Det er nok ikke for alle, men det er i hvert fald gennemført. At huset så til gengæld er moderne indvendigt med store åbne rum med hvidt på væggene og masser af lys giver jo bare det bedste fra begge verdener.