Hvis du lige står og mangler en stærk drone, er det her måske løsningen, for Boeings nye drone løfter 225 kilo uden at få sved på panden, og her i videoen viser de den flyvende arbejdshest. Den trækker sgu meget godt. Så er det også meget heldigt, at Boeing har udviklet den til at transportere fragt over kortere afstande, og den 4,5 x 5,5 meter store drone klarer det hele ved hjælp af 8 rotorer, hvilket da også er noget af en moppedreng. Jaja, der går altså ikke så lang tid, før vi skal begynde at vænne os til transport-droner i luftrummet.