Der skal virkelig løbes stærkt for at følge med i elektronik-verdenen, og selvom Bang & Olufsen længe har set forpustede ud, er de ved at finde formen igen. Og nu er de så klar med et nyt multirum musikanlæg i form af BeSound 35. Det femkantede design skriger B&O hele vejen igennem med aluminium og en minimalistisk profil, mens indmaden byder på 80 Watt og to 4 tommer bas drivere, mens du selvfølgelig kan streame al din musik med Bluetooth og DLNA eller AirPlay, og hvis du virkelig vil være old school, er der også et OLED-display på selve højtaleren til at styre løjerne.