BMW Titan ligner noget, der er lavet til at køre stærkt. Måske ikke lige tage de snævre sving, men bare køre stærkt. Nogle gange, er det jo nok med fart. Desværre kommer BMW Titan nok ikke lige til at sætte nogen hastighedsrekorder med det samme, for indtil videre er det et koncept fra den tyrkiske designer Mehmet Erdem, men som du kan se i billederne ovenover, er det en ond tohjulet satan, der ifølge skaberen selv er inspireret af en haj med finner og gæller på siden, og det er jo ikke det værste dyr at bruge som model til noget som helst. Det kunne i hvert fald være ret crazy at se sådan en haj komme drønende forbi på vejen.