Da BMW i8 blev præsenteret tilbage i 2013, havde BMW også en topløs model med til afsløringen, men det er først nu, at de har gjort den spritnye BMW i8 Roadster helt officiel. Det var da også på tide. Du kan se, hvordan BMW i8 Roadster fører sig frem i billederne ovenover, og det er virkelig en fin version. BMW har samtidig opdateret drivlinjen, så du nu får 231 hestekræfter fra 1,5 liters motoren med turbo og 143 heste fra elmotoren, så den samlede effekt nu er oppe på 374 hypper og farten fra 0-100 km/t ligger på 4,5 sekunder. Det er da ganske ok, og i bund og grund får du den samme geniale bil som den oprindelige i8, hvor der så bare er mere luft til toppen. Topløs er bare frækkere.