Elvis Presley er muligvis død for længe siden, men ‘The King’ vil være en legende lige så længe, der er liv på jordkloden. Sådan er det bare. Og derfor er den her BMW, som du kan se flere billeder af i galleriet ovenover, også udødelig. Der blev nemlig kun lavet 254 eksemplarer af den sjældne Bimmer, og Kongen købte et eksemplar under sin militærtjeneste i Tyskland i 1958 til 1960, hvorefter han tog den med tilbage til USA og erstattede den hvide farve med en rød lakering. En vandrehistorie siger, at det skyldes de mange piger, der efterlod beskeder på bilen med rød læbestift, men det er muligvis bare en røver. En god røver. Faktum er i hvert fald, at BMW Group Classic nu har restaureret bilen til sin oprindelige pomp og pragt, og det er en forbandet fed slæde at cruise rundt i. Her man kan tale om at være villig til at give en arm for at få lov til at eje noget – så bliver det selvfølgelig bare svært at køre i den.