Nogle dage på jobbet gør bare mere ondt end andre. Coyote Peterson fra YouTube-kanalen Brave Wilderness har bare ret mange smertefulde dage, når han for eksempel bliver stukket af verdens mest smertefulde insekt eller tester det onde bid fra en Bladskæremyre, men så kan man jo sige, at han selv er ude om det. Nu er han så klar med en ny udfordring. I videoen ovenover kaster han sig ud i en Black Widow Challenge, hvor han holder en Sort Enke i hånden og stiller det ubehagelige spørgsmål – vil den bide? Det er der jo kun én måde at finde ud af, og husk nu, at selvom det er en af verdens giftigste edderkopper, så er den mere bange for dig, end du er for den.