Lige så geniale bits er, lige så irriterende er det, når du ikke kan finde de små sataner. Derfor gælder det om at have styr på stumperne, og det sørger Bit Bar for i glimrende stil. Skruetrækkeren ligner egentlig en lommekniv, men her er bladet erstattet af 8 sorte bits holdt på plads af en magnet, og det hele er lavet af enten titanium eller nylon forstærket med fiberglas, så du kan være sikker på, at værktøjet fungerer i mange år. Ellers er det jo ikke meget værd, og så skal du rode med bits-problemerne igen.