Sikke de kan hos Bang & Olufsen. De har lige lanceret deres første Bluetooth-højtaler til at tage med på farten, og det er en klejn fætter med store muller. B&O PLAY BeoPlay A2 har strøm til at klare 24 timers lyd, og den bruger teknologien kaldet True360 til at sprede lyden i 360 grader, så du kan sætte den i midten af en rundkreds og levere gode lydoplevelser til alle omkring højtaleren. Det er da smart. Og så er der selvfølgelig designet, der brøler B&O med en kerne af aluminium og muligheden for at vælge grøn, grå eller sort til at pryde panelerne, men du kan hænge højtaleren ved hjælp af en snedig læderstrop. Du får også lov til at betale top dollar for lyden, men sådan er det jo med B&O.