Bentleys luksus-afdeling Mulliner er kendte for deres vilde specialversioner af de i forvejen lækre biler, og nu er de klar med den spritnye Bentley Bentayga Field Sports By Mulliner. Hvis du går på jagt, er det her bilen til at gøre det i god stil. Den pimpede Bentayga har for eksempel fået speciel indretning med en kasse af aluminium og læder i bagenden til et par speciallavede Purdy-haglgeværer, patroner og cocktail-sæt til at skåle, når byttet er i hus. Hvad koster den så? Det oplyser de ikke noget om, men hvis du i forvejen kæmper med at skrabe nok penge sammen til en almindelig Bentley Bentayga, skal du bare lade være med at spørge og i stedet nyde billederne i galleriet ovenover.