Hvis du er vild med at kigge på fugle, er Bentleys specialafdeling Mulliner klar med den helt rigtige firehjulstrækker til dine ture i terrænet. Bentley Bentayga Falconry by Mulliner er nemlig liret til at tage med på falkejagt. Det er ikke overraskende Mellemøsten, der er hoved-markedet for sådan en bil, for her er de rige oliesheiker tossede med falkejagt, og her kan de føre sig frem med en bagende med kork-kasser med alt udstyret og endda også siddepladser til falkene. Eller de kan tage falken med på armstøtten mellem de to forsæder, hvis det virkelig skal være outreret. Prisen? Det oplyser Bentley ikke, men hvis du i forvejen ikke har råd til en almindelig Bentayga, kan du godt lede efter andre transportmuligheder for dine fugle.

Bentley Bentayga Falconry by Mulliner