Stranden er et afslappende sted. Hvis du altså formår at indrette dig godt nok til at kunne slappe af. Og med en Beachgoer’s Reading Room er du glimrende pakket ind til at læse en god bog eller glo på en tablet. Klapstolen er nemlig så snedigt indrettet, at du kan vælge at sidde på den som en ganske almindelig stol eller lægge dig ned og bruge solskyggen som holder til din underholdning, for på den måde er dine hænder fri til mere fornuftige ting, mens skærmen er synlig. Det er ret genialt, og smid så lige indbyggede lommer og en rygsæk til at bære skidtet oveni hatten, og så har du en ret snedig fætter til at slappe af i solen.