Hvis du kender Bamford Watch Department, har du sikkert også savlet over en af deres ombyggede Rolex-ure. Nu kaster bagmanden George Bamford sin fornemmelse for stil over en Bentley Mulliner Mulsanne Speed, og du kan se resultatet i billederne ovenover. Den kan da godt bruges til hverdagskørsel. Det hele er holdt i sort med Bamfords blå signaturfarve, mens du desuden får en speciallavet holder til en kulfibercylinder med plads til din dyre ursamling – som du jo selvfølgelig har. Det spiller bare perfekt, men det er godt nok lidt mærkeligt, at det normale Bentley-ur i instrumentbrættet ikke er pimpet med en fætter fra Bamford Watch Department. Det virker ellers som det første sted at starte ombygningen.

Bamford x Bentley Mulliner Mulsanne Speed