Du kunne da sagtens sætte dig i en almindelig foldestol eller bare smide kroppen på jorden, men så er det alligevel mere behagelig i den her stol. Medmindre jorden selvfølgelig er lavet af blød skumgummi – det er den bare sjældent. Backpack Cooler Chair er lige til at rykke med på farten takket være det kompakte design og de to stropper, der jo faktisk gør det til en rygsæk, og når du så er fremme ved din destination kan du udfolde den virkelige magi. Der er nemlig plads til 24 dåseøl eller sodavand i den indbyggede køletaske, og du får desuden et lille bord til drikkevarerne og et opbevaringsrum til dit grej. Det er ret optimale betingelser for lidt afslapning.