Audi har lige præsenteret deres bud på, hvordan en luksusbil kan se ud i år 2025 på den store biludstilling i Frankfurt, og du kan se mere til Audi Aicon i billederne ovenover. Den er meget futuristisk. Og fremtids-designet stopper ikke ved, hvad du kan se, for her er det, hvad du ikke kan se der spiller den største rolle. Der er nemlig hverken rat eller pedaler. Audi Aicon er 100% selvkørende. Den næsten 5,5 meter lange bil er så til gengæld udstyret med en minimalistisk kabine med masser af luksus til fire personer som for eksempel en kæmpe buet skærm og uhindret udsigt, mens du også får bløde lænestole at slange dig i, mens den cruiser helt af sig selv med 130 km/t i en rækkevidde på op til 800 kilometer. Jaja, man vil da helst selv køre bilen, men til de lange og kedelige ture på motorvejen, er det da meget rart at kunne læne sig tilbage.