Vi forsøger stadig at finde ud af, om Ataris nye kasket er latterlig eller liret. Den er i hvert fald original. Spilfirmaet får nemlig tiden mellem arbejdet på deres nye konsol Ataribox til at gå med en serie af tøj med teknologi kaldet Atari Connected Life, og nu har de lige løftet sløret for Atari Speakerhat, der i al sin simpelhed er en kasket med indbyggede højtalere og trådløse forbindelser, så du kan spille musik for dig selv og gutterne. Hvis dine venner også har en Speakerhat, så kan I faktisk afspille den samme musik. Indtil videre er der hverken pris eller lanceringsdato for musik-kasketten, men de virkelig nørdede folk hos YouTube-kanalen Derium’s Pokemon har fået tilsendt et eksemplar, og i videoen ovenover kan du se deres umiddelbare reaktioner. Ja, den findes altså i vikeligheden.