Når du indretter derhjemme, siger dine møbler noget om din personlighed, og en Arcade Sofa fortæller dine gæster, at du er vild med klassisk gaming. Den håndlavede sofa består af genbrugt træ, stål og fløjl, og du kan vælge mellem 21 retro-spil til at pryde herligheden med klassikere som Street Fighter II, Mortal Kombat og Virtua Fighter. Ja, det er udelukkende kampspil, men der er jo også mange fede at tage af. Så kan det da godt være, at damen ikke er så vild med designet, men så må du jo bare komme ind i kampen, og ellers kan I tage en omgang på vintage-konsollen for at få det afgjort.

Arcade Sofa