Det er slet ikke nogen tosset kombination til møblerne med aluminium og træ, og de her taburetter og bænke er lavet af den israelske industrielle designer Hilla Shamia, der rent bogstaveligt har smeltet materialerne sammen. Sådan skal dén skæres. Aluminiumen er opvarmet til en flydende tilstand og derefter hældt ned i revnerne på de overskårne stammer, hvilket giver en holdbar forening og desuden skaber den sorte overgang, som ser rasende godt ud. Så er der selvfølgelig lige pris og tilgængelighed, der stadig ikke er oplyst fra skaberen, men mon ikke det kommer til at koste lidt knaster. Der er alligevel brugt en del aluminium.