Hvis du alligevel synes, at der er for kedeligt i stolen hos din normale frisør, skulle du måske overveje at stikke en tur forbi ham her. Hvis du altså tør. Alberto Olmedo har nemlig droppet saksen til fordel for sværd og ild, som du får smagsprøver på i videoen ovenover, og selvom det mest ser ud til, at han kaster sig over kvinder, er han sikkert også frisk på at give dig en ekstra tæt frisure i sin biks i Madrid i Spanien. Så er din største bekymring pludselig ikke, at frisøren klipper dig i øret – det er en halshugning.