Hvide sneakers er ikke ligefrem det bedste våben mod vinterens sne og sjap, men hvis du alligevel ikke vil sende dem i vinterhi, er Adidas klar med en god nyhed. De har nemlig udstyret deres klassiske Stan Smith model med Gore-Tex. Det betyder, at du får et par sko, der nærmest er identiske med originalen, men her kan dine fødder ånde, mens de samtidig er beskyttet mod vand, vind og kulde. Det er jo egentlig så genialt, at de sagtens kan bruges hele året rundt.