Sommer er sneakers-tid, og hvis du endnu ikke har fået fyldt arsenalet op til at gå det gode vejr i møde, kan du sagtens nå det endnu. Endda i pænt god stil med de nye Adidas Pure Boost. De lander officielt hos din lokale sko-dealer d. 14. maj, og her får du, ifølge Adidas, Extreme Energy, hvilket vist er en stramning af, at sålen bare er ekstremt elastisk, så den lagrer energien i stedet for at trampe den ned i underlaget. Ja, de er sgu gode til at finde på salgs-gimmicks. Men looket fejler bestemt ingenting med en sømløs overdel af åndbart materiale med detaljer af ruskind og en hvid midtersål. Det er skarpe sneaks.