Snowboard-sæsonen er lige om hjørnet, og Adidas hopper med på brættet med deres første serie af snowboard støvler. Designet er retro med de klassiske blå og sorte farver med 3 striber, og for at sparke lidt ekstra gang i omsætningen har Adidas allieret sig med den professionelle kører, Jake Blauvelt, så du da i hvert fald ved, at et kendt ansigt står inde for støvlerne. Ja, det hjælper jo altid. Hvis dine fødder har det med at stinke, er indersålen i Adidas Blauvelt desuden lavet med genbrugte kaffebønner, der skulle fjerne noget af lugten, men det lyder næsten for mærkeligt til at være sandt. Det finder vi af, når støvlerne kommer på markedet senere i år.