Zlatan Ibrahimovic er måske det bedste, der nogensinde er kommet ud af Sverige. Vi kunne i hvert fald godt bruge sådan en fyr med en rød/hvid fodboldtrøje, for så var Danmark med til EM i stedet for Sverige. Og nu kan du faktisk selv gå i Zlatan-tøj. Den omvandrende legende har nemlig lige præsenteret sit eget mærke kaldet A-Z Sportswear, og i billederne ovenover får du et udsnit af kollektionen, mens der desuden er en video i rigtig Zlatan-stil. Jaja, logoet er måske ikke så fedt, og tøjet kunne godt bruge lidt mere spræl – men det er jo Ibracadabra der står bag.