A.1. kød-stearinlys

A.1. kød-stearinlys

Jaja, stearinlys er ovre i kvindernes territorium. Det kan vi hurtigt blive enige om. Men hvis der endelig skal være lys, så tænd da i det mindste et af de her A.1. kød-stearinlys, for det er da så macho, som det overhovedet kan blive. Der er tre forskellige “dufte” at vælge imellem med Backyard BBQ, Burger og Original Meat, så der er rige muligheder for at banke op for kød-dunsten, og hvis kæresten begynder at brokke sig, så må du jo forklare hende, at der er tale om et kompromis. Du skal i øvrigt ikke blive ked af, at der står udsolgt inde i deres shop, for det skyldes en overvældende efterspørgsel, men A.1. forsikrer os om, at der er flere stearinlys på vej. De skal vel lige have slagtet et par dyr først.

A.1. kød-stearinlys