Den helt nye S-Works Turbo Levo R er en rendyrket rallymaskine på to hjul, der kombinerer en stærk motor og lang rækkevidde med lav vægt og præcis styring.

Her får du nemlig 850 watt lige i baghjulet og 111 Nm moment, mens batteriet er på solide 840 Wh, og smider du ekstra mønt i bøtten, kan du opgradere med en range extender, så du får op til 4,4 timers kørsel, før strømmen slipper op.

Specialized holder vægten nede med et carbonstel, der både justerer sig efter din stil og gør det hele 530 g lettere end Levo 4. Og over 2,5 kilo lettere end de tungeste e-MTB-fætre på markedet.

Du får desuden FOX Factory-affjedring på 140 mm foran og 130 mm bagi, og alt er tunet til at æde bump, huller og dårlig teknik.

Det er virkelig et skarpt værktøj til sporet, og i videoen herunder kan du se nærmere på Specialized S-Works Turbo Levo R.


Se andre seje sager om: