Hvis en S-Klasse Coupe er lige lovlig stor til dit behov (læs: lige lovlig dyr til din tegnedreng), kan du jo overveje at springe ind i lillebroderen C-Klasse Coupe. Mercedes-Benz har lige præsenteret den kommende opgradering af modellen, og den er knivskarp. Eller, det er den faktisk ikke, for den nye C-Klasse Coupe har bløde former, der minder meget om storebroderen, og du får standardudstyr som LED-lygter, panoramasoltag og Keyless Go, mens der selvfølgelig også er en AMG-pakke med en AMG C63 Coupe på vej. Den glæder vi os til at se – og ikke mindst høre.