Så har Chevrolet løftet sløret for den spritnye Corvette Z06 årgang 2015, og den er lige præcis så lækker, som vi havde turdet håbe på. Den har samtidig ild i den velformede røv, for motoren er den nye LT4-V8’er på 6,2 liter, der er udstyret med en kompressor og leverer 625 balstyriske heste med masser af bund. Du kan selvfølgelig købe en bunke ekstraudstyr, hvor keramiske bremseskiver for eksempel er noget af det mest lirede, men standardmodellen har alligevel aluminium og kulfiber i kabinen, mens det også er muligt at fjerne en del af taget, hvis du vil sikre dig, at al lyden fra det brummende 6,2 liters mesterværk siver ind til førersædet. Pris? Vi tør ikke spørge.