Det er vel svært at finde en større ære i arkitekt-verdenen end at få lov til at designe genopbygningen af World Trade Center efter det forfærdelig angreb 11. september 2001. Og den ære er blandt andet tilfaldet danske Bjarke Ingels. Den ekstremt kreative arkitekt har nemlig tegnet stregerne til 2 World Trade Center, der med sine 410 meter bliver den tredjehøjeste bygning i New York, og resultatet kan du se i billedserien og videoen ovenover, hvor Bjarke Ingels selv fortæller om projektet. Skyskraberen forventes at stå klar 11. september 2021, 20 år efter tragedien, og det samlede areal bliver på 260.000 kvadratmeter, så der er rigeligt plads til en vild lobby og kontorer, som medievirksomheden 21st Century Fox har meldt ud, at de vil optage en del af som basis for deres nye hovedkvarter. Det bliver fedt at se bygningen, når den er færdig.