Porsche 597 Jagdwagen 4X4 er kun bygget i 71 eksemplarer. 49 af disse endte på private hænder, og her er en af disse meget sjældne vogne til salg, og du kan se nærmere på den ekstremt dyre slæde i galleriet ovenover. Den koster dog den den nette sum af 1,5 millioner kroner… Eller det vil sige, at bilen er på auktion, så en salgspris kan ende endnu højere. 597 Jagdwagen er meget atypisk Porsche, men var oprindelig designet til den tyske hær, hvor bilen dog blev valgt fra, da Porsche ikke kunne imødekomme hærens krav om antal. Men har du et par millioner, så kan du altså nu købe en Porsche, som din nabo helt sikkert ikke har. Og for pengene får du hele 50 hestekræfter og 100 km/t på toppen.