Det er underligt at tænke på, at TV-serien Breaking Bad havde premiere for 10 år siden, men det havde den altså. Og hvad er der så sket siden da for de to hovedpersoner Jesse Pinkman og Walter White? Tjah, åbenbart ikke så meget i Bryan Cranstons tilfælde, for som du ser i videoen nedenunder, så finder Aaron Paul ham overraskende nok i den legendariske meth-autocamper, hvor han virkelig føler sig hjemme. Ja okay, det er jo bare for sjov. De to stjerner er nemlig med i en indsamling for at rejse penge til godgørende formål, og i den forbindelse kan en heldig fan vinde en tur i autocamperen med de to og få lov til at kokkerere lidt. Altså mad, ikke meth.