For udendørsfolket er det vigtigt at få et varmt måltid mad. Og med en Wayv The Adventurer kan du få noget lunt og lækkert i kæften helt uden bål, solstråler eller adgang til en stikkontakt. Det er nemlig en mikrobølgeovn med indbygget batteri. Yessir, det er Glamping på højt niveau. Der er plads til 500 milliliter mad eller drikke i beholderen, der egentlig minder meget om en rejsekop, og det indbyggede batteri holder i op til en halv time, så der burde være rigeligt med juice til et par måltider suppe, cowboytoasts eller hvad du nu engang foretrækker at skubbe indenbords.