Så har Volvo lige præsenteret efterfølgeren til deres S80, og du kan se alle de officielle billeder af den nye sedan i galleriet ovenover. Man må virkelig sige, at de har rystet posen godt og grundigt i forhold til den gamle model, for designet er strømlinet og minder i grove træk om den nye XC90, som den jo også deler undervogn med. Det er en fed retning, Volvo har valgt. Og du kan selv vælge mellem benzin-, diesel- eller hybridmotorer, hvor den hurtigste benzinmotor, T6 AWD, med fire cylindre og turbo yder 320 heste, der smækker dig fra 0-100 km/t på 5,8 sekunder. Det er måske ikke superbil-hurtigt, men alligevel ret godt klaret.