Det står vel allerede lysende klart, at dette hus kun findes på papiret – især når du har set billedet med gutterne fra Reservoir Dogs omkring huset. Men det gør det ikke mindre fedt, så de burde bare komme i gang med byggeriet. Villa Clessidra er tegnet af arkitekterne hos LAAV Architects, og det er tiltænkt en plads i Holland, hvor de heldige ejere bliver forkælet med en indendørs pool ud over det sædvanlige på anden sal med en bund af glas, så iagttagere kan følge med fra stueetagen. Det er en blæret feature. Så er der selvfølgelig også lige det stilrene udseende af stål, glas og beton til at bakke helheden op. Det kunne være fedt at bo i sådan et hus.