Det er et beskidt job, men nogen skal jo gøre det. Og så kan det godt være, at det lyder for godt til at være sandt, når gutterne hos World of Beer søger tre praktikanter til at bruge fire måneder på at rejse rundt og besøge ølfestivaller over hele kloden, men den er altså god nok, som du kan se i videoen ovenover. Det er jo et drømmejob for øl-fans – som vel egentlig er de fleste mænd. Og du skal desuden ikke gøre det gratis, for lønnen for de fire måneder er 80.000 kroner, mens du selvfølgelig også får betalt kost og logi undervejs. De får helt klart en ansøgning herfra.