Forestil dig, hvad der ville ske, hvis man kombinerede gearet fra Batman og Ironman. Ja, så ville man få en rasende blæret rustning, der nok ville ligne den her. Unified Weapons Master, eller bare UWM, har smækket denne rustning sammen til kampsportsfolk, der gerne vil træne mere realistisk, og Loricas hårdføre plader af kulfiber og Kevlar kan derfor snildt holde til både slag, spark og blanke våben, mens den også er udstyret med 52 trykfølsomme sensorer til at registrere og sende data videre til en computer for senere analyser. Det er sådan noget man skulle udstyre soldaterne med, når de skal i krig. Indtil videre har det australske firma ikke meldt noget ud om en lancering af Lorica, men vi tør til gengæld heller ikke høre prisen.