Forestil dig Google Glass bare til jægere. Så har du meget godt fat i essensen af TrackingPoint Shotglass. Det er højteknologisk udstyr til din riffel, og vi har tidligere skrevet om TrackingPoints ekstremt smarte sigte, der med en indbygget computer og et hav af sensorer snildt er i stand til at ramme ramme bevægelige mål med en uhyggelig præcision på op til 500 meter, og med et par Shotglass kan du både optage skuddene i HD og få vist vitale informationer på den indbyggede HD-skærm. Det giver altså et pokker smart sigte, der ikke bevæger sig med riflen, så du for eksempel kan skyde omkring hjørner – hvis det altså bliver nødvendigt. I videoen ovenover kan du se systemet på jagt, og så kan det godt være, at teknologien ødelægger renheden af jagten, hvor det er mand mod natur, men det er alligevel ret imponerende, hvor snedige våben efterhånden er blevet. Og dyre, for brillerne er ikke så meget værd uden resten af systemet fra TrackingPoint.