Hvordan indsamler man lige over 30 mio. kr. på rekordtid til at finansiere og skabe omtale for sit produkt? Jo, man opfinder og bygger da bare den ultimative køleboks, og det er lige præcis, hvad gutterne bag The Coolest Cooler har gjort, for den er helt genial. Udover kølerummet til dine kolde sager, får du en blender, der knuser is og hurtigt bikser drinks sammen, Bluetooth-højtaler, holder til mobilen, LED-lys, USB-udgang, holder til bestik, oplukker og selvfølgelig et sæt terrængående hjul til at rulle boksen med rundt i det gode vejr. Det er en suveræn pakkeløsning.