Bare rolig, der er ikke taranteller i den her tequila – selvom det ellers kunne være ret sejt at drikke de mellemstore bæster. Tarantula Tequila har bare brugt edderkopperne i deres brand, og det giver nogle gode muligheder med hensyn til pressebilleder, men når man skærer gimmicken væk, er der stadig god kvalitet i flaskerne. Tequilaen er blød, så du kan sagtens drikke den som shots eller hælde den i margaritas eller daiquiris, hvis du hellere vil kaste væsken indenbords i fortyndede doser. Så længe det er kvali-tequila, kan du bruge den til hvad som helst.