Det er lige meget, om du er tilhænger af at bruge Google Cast, Spotify Connect, Apple Airplay eller en anden trådløs tjeneste. Sonys nye højtaler klarer det hele. Og den trådløse højtaler er desuden i stand til at levere musik i alle rum, som du kender det fra Sonons, hvis du altså har flere højtalere fordelt over hele hytten, mens du desuden kan bruge den indbyggede USB-port til at afspille musik i høj opløsning, så du virkelig kan fodre kassen med kvalitetsfoder. Det er meget godt klaret af sådan en lille fætter på 4,6 kilo med en længde på 43 centimeter. Og så ser den godt ud, mens den spiller.