Når du nu alligevel bevæger dig ud i solen, er det vel bare med at udnytte energien fra strålerne, og hvis du har damen med, kan hun gøre sig lidt nyttig ved at påføre sig en Solar Bikini. Den er nemlig udstyret med solpaneler og kan derfor oplade dine gadgets, når I ligger og daser. Smart. Det er den amerikanske designer Andrew Schneider, der står bag opfindelsen, og han har smidt en USB-udgang i bikinien, så du bare skal fobinde elektronikken med et kabel, og så har du strøm. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, om du kan lokke damen i sådan en kreation, men hun må da også kunne se fordelen ved at have et fuldt opladet batteri.